De gamle

I århundreder var der eng og mose på dette sted, men i 1870'erne begyndte gårdmand Jens Pedersen,

at grave grus, og som tiden gik blev grusgraven til en sø, der siden har været ramme om festivaler,

Skt. Hans fester, gåture og meget andet - et smørhul i forstaden.

Den 31. august 1870 overtog Jens Pedersen sin fædrene gård fra sin mor Maren Gunnersdatter.

Gården lå ved Hvidovre Torv og længst væk mod nordvest lå gårdens eng- og moseareal ude på Rebæk Eng.

Da jernbanen fra København til Roskilde i årene 1872-1874 blev udvidet fra ét til to spor,

begyndte Jens at grave grus ude i engen. Han leverede ballastmateriale til det meste af strækningen

fra Vigerslev til Roskilde, og engen blev efterhånden forvandlet til en stor, dyb grusgrav.